| |
Tag det som en kriger
Af Marchen Jersild, Berlingske
Drop nikkedukken og offerrollen og mød dine konflikter
som en kriger: afklaret, centreret og 100 procent
nærværende. Sådan lyder rådet fra karatekæmperen og
konfliktcoachen Lars Mogensen og forfatteren og
skuespilleren Josefine Ottesen. De har sammen skrevet bogen
»Konflikthåndtering«.
Du skal møde dine konflikter som en kriger. Ikke som en
viking med blodrus og bersærkergang, men som en japansk
samurai med kropsbevidsthed og køligt overblik. For selv om
du går ind i kampen bevæbnet til tænderne, betyder det ikke,
at du skal kæmpe til døden. Den kloge kriger vælger nemlig
selv, om det er værd at tage kampen, eller om han hellere
skulle træde et skridt til siden og lade modstanderens
angreb prelle af.
Sådan lyder det utraditionelle råd i en ny bog om
konflikthåndtering, skrevet af af et ligeså utraditionelt
makkerpar: Konfliktcoachen og karatekæmperen med det sorte
bælte, Lars Mogensen, og den storsælgende børne- og
ungdomsbogsforfatter Josefine Ottesen, der har en baggrund
som skuespiller og udøver af den japanske kampsport, aikido.
Temaet i bogen er - i modsætning til mange andre bøger om
konflikthåndtering - det kropslige fremfor det sproglige:
For kroppen husker alt og sladrer om alt, så først, når du
kender dens reaktioner og har styr på de signaler, den
sender til din omverden, kan du gå i gang med at løse
konflikter med ordet.
»Jeg har i mange år arbejdet med kriminelle unge, og jeg
holder ofte kurser om konflikthåndtering for
socialarbejdere, pædagoger og andre, der har med den gruppe
at gøre,« siger Lars Mogensen. »På mine kurser beder jeg
altid en mand blandt publikum om at komme op til mig og så
giver jeg ham et rigtigt hårdt skub på skulderen. Inden jeg
når at lægge an til det næste skub, er hele hans krop gået i
kampposition: han har spredte og bøjede ben, han læner sig
let fremover og han holder siden til. Uden at han har sagt
et ord, signalerer hans krop 100 procent, at han er klar til
at gå ind i kampen. Det sker helt pr. refleks og det kan
måske være meget godt, når han står overfor en enkelt mand.
Men hvad nu, hvis optrinnet fandt sted på den institution
hvor, han arbejder, og han stod overfor en gruppe på 10-15
unge kriminelle? Så ville det måske ikke være helt så
hensigtsmæssigt at signalere klar til kamp, for det er jo
netop den fysiske konfrontation, mange af de unge vil have
og det, man som pædagog af al magt forsøger at undgå,« siger
Lars Mogensen.
»Et andet eksempel er kvinden, der forsøger at tage den
sproglige føring i en ophedet diskussion. Hvis hun samtidig
er helt lukket sammen i overkroppen og hele hendes fysiske
fremtoning signalerer, at hun allerhelst ville løbe
skrigende væk, så hjælper det ikke meget, at hendes ord
siger noget andet,« supplerer Josefine Ottesen, der er
uddannet skuespiller og inden forfatterårene arbejdede som
instruktør. Også her betyder ordene mindst, når vi
kommunikerer med hinanden:
»Det er hele den måde, kroppene agerer i rum, som gør, at vi
kan aflæse, hvad der sker. Hvis man i en teaterforestilling
ser et par, der siger »Jeg elsker dig«, men som samtidig
står med ryggen til hinanden, så ved vi som tilskuere godt,
at der stikker noget under,« siger Josefine Ottesen. »Vi
ved, at replikkerne er det allersidste tynde lag flødeskum
ovenpå det hele.«
Lars Mogensen supplerer: »Det er derfor, man i en
konfliktsituation som det allerførste skal være opmærksom på
sin egen krop og de signaler, man sender. Først derefter kan
man gå i gang med at kommunikere verbalt og bruge nogle af
de mange gode kommunikationsteknikker, der findes, som bl.a.
girafsprog og assertiv kommunikation.«
Lars Mogensen taler af erfaring. Fra at være en rod og en
slagsbror begyndte han som 17-årig i Kyokishinkai karate,
kæmpede sig op til sort bælte af 1. dan og en plads på
landsholdet og lærte at vælge sine kampe med omhu:
»Kampsporten lærte mig at blive rigtigt god til at finde den
rigtige sindstilstand og energi, der passede til den
udfordring, jeg stod i. Jeg har jo stået i mange konflikter,
jeg ikke skulle have stået i, især i jobbet med de unge
kriminelle, fordi jeg altid gik ind og handlede i stedet for
at glide af. Så træningen med de unge kriminelle var at lære
at finde balancen og at træde tilbage, når det var
nødvendigt,« forklarer Lars Mogensen, der med egne ord har
udviklet sig fra at være en viking til at være en samurai, i
hvert fald, når vi taler konflikter: fra den rå styrke til
den elegante eftertænksomhed - og med samuraiens nærvær, der
gør, at han kan hugge fire hoveder af i et splitsekund. Hvis
det altså er det, der skal til.
Men er det ikke et paradoks at tale om krigere, når det nu
handler om at håndtere konflikter?
»Egentlig ikke, for krigerne har nogle egenskaber og
kvaliteter, vi alle kan bruge. Der er mange forskellige
billeder på, hvad en god kriger er, men det er nogle
egenskaber, der går igen for dem alle sammen: At være
nærværende, at kommunikere klart og at turde stå frem med
det, man tror på,« siger Josefine Ottesen.
»Det er jo nogle kvaliteter, vil allesammen skal bruge i
vores liv, hvis vi vil have magt over vores liv, ikke føle
os som ofre og at kunne træffe valg i livet,« siger hun, der
i stigende grad blev fascineret af krigerrollen, efterhånden
som hendes yngste barn - en søn - voksede op: »Han var meget
optaget af krig og kamp og mødte fuldt bevæbnet i børnehave
hver eneste dag tre år i træk. Efterhånden gik det op for
mig, at det ikke bare var ham, men alle de andre drenge, der
var sådan, og at de i øvrigt ikke havde en voldelig adfærd
over for hinanden. De var bare vildt optaget af krig,
strategi, kampsport og våben,« siger hun. På et tidspunkt
begyndte hendes søn til kampsporten aikido, og Josefine
Ottesen fulgte trop. Siden skrev hun bestseller-trilogien
»Krigeren,« der handler om en ung mands udvikling fra at
være en forvirret knægt med alt for mange kræfter og et alt
for stort temperament til at blive en af kongens dygtigste
krigere med uhyggelige kræfter - og den mentale styrke til
at vide, hvornår han skal slippe dem løs.
Undervejs i researchen stødte hun ind i Lars Mogensen på det
lokale fitness-center, som han var chef for, og samtalen kom
hurtigt til at handle om, hvordan vi alle kan bruge vores
indre kriger i konfliktsammenhænge:
»Det handler om at gå fra ydre styrke til indre styrke. Om
at være defineret i de omstændigheder, man er i, og de
konfrontationer, man har, og så at kunne træde et skridt
tilbage og sige: jeg har kraften, jeg tør godt træde
tilbage, så jeg kan nå at finde ud af, hvad det er, der
foregår,« siger hun.
»Man skal kende sin krops reaktioner først, mærke dem og
blive ven med dem,« supplerer Lars Mogensen. »For eksempel
får alle, der kommer op på toppen af et 30 meter højt hus,
en reaktion i kroppen. Og det er det samme, når man står i
en konflikt. Man kan ikke sige stop til de reaktioner, for
kroppens sprog er ægte. Man er nødt til at tage vare på dem
og bruge dem positivt. Så når ens knæ ryster og man begynder
at svede, skal man vide hvorfor. Og når man ved det, kan man
så spørge sig selv: hvad er det egentlig, jeg vil have ud af
denne situation. Hvad skal resultatet være, og hvordan
melder jeg det klart ud.«
»Det er der, krigeren kommer ind: at være nærværende og at
turde at stå frem og sige: »Sådan her er det for mig.« Man
behøver ikke at sige: »Sådan skal det også være for dig.«
Men man skal undgå, at dialogen kører på isbjergniveau, hvor
90 procent er skjult og indbildt. Hvis du skal kunne svare
og kommunikere klart med den, du kalder din modstander, er
du nødt til at se, hvad han eller hun gør. Du kan ikke stå i
en kamp og tænke: »Han angriber garanteret mit knæ,« for det
ved du ikke. Du er nødt til at være nærværende og vente på
hans angreb og at reagere på det angreb og ikke på det, du
tror, han vil lave,« siger Josefine Ottesen. »Nærværet er
meget centralt. Du kan ikke være nærværende, hvis du har
alle mulige politibetjente kørende inde i dig selv til at
lukke ned for alle dele af kroppen. Så det at være
nærværende i dit eget liv betyder også, at du kan handle
hensigtsmæssigt. Og det kan du ikke, hvis du er lidt bagved
eller lidt foran den situation, du står i.«
Har du mærket kroppen, er blevet klar over, hvilke signaler,
du sender, har læst din modstander, hører, hvad han siger,
siger, hvad du mener, og er 100 procent nærværende i
konflikten, kan du så forsøge at se konflikten fra en anden
vinkel og at høre behovet bag ordene:
»I våbentræning er det voldsomt interessant, at når du
svinger sværdet, er det et meget lille område, det kan ramme
på. Og man parerer ved at vende siden til og flytte sig,«
siger Josefine Ottesen. »Det kræver ikke ret meget og det
giver en helt anden vinkel at gå ind fra. Hvis man bliver
angrebet, kan man øve sig på rent åndeligt at dreje siden
til, så man lige får den tænkepause til at overveje, hvad
man egentlig vil svare på det her. Det er en træningssag,
det kræver meget øvelse og jeg siger ikke, det er let. Men
jeg øver mig meget på den for tiden, for jeg bor sammen med
to teenagere, så jeg vælger min kampplads med omhu og jeg
kæmper ikke frontalt, jeg cirkler mere.
Hvis et af mine børn for eksempel kommer hjem og ser dødsur
ud, betyder det ikke nødvendigvis, at det er mig, de er sure
på. Men hvis jeg siger »Du kunne da godt lige smile, når du
kommer ind ad døren,« så har jeg valgt en kampplads, som det
er meget svært at vinde på. For så lyder svaret nemlig: »Du
skal fanme ikke bestemme, om jeg skal smile eller ej.« Og så
træder jeg lige til side for klingen og de hårde ord og
tænker: »Nå. Måske er det noget med kæresten. Og i stedet
for at eskalere den konflikt, siger jeg så: »Vil du ikke
have en kop varm kakao« Og så kommer vi begge to godt ud af
konflikten.«
»Konflikthåndtering - Håndbog for hverdagens krigere« af
Josefine Ottesen og Lars Mogensen udkommer fredag 30. marts
på Aschehoug. Bogen er på 120 sider og koster 199 kr.
|
|
Nærværet og kropskontakten er
altafgørende, når man skal smadre fem blokke af gasbeton,
som konfliktcoach og indehaver af det sorte bælte i karate,
Lars Mogensen, her gør. Kroppen og nærværet kommer også i
første række, når vi står foran en konflikt, for inden vi
overhovedet får sat ord på konflikten, har vores modpart
læst de signaler, vores krop sender, og vi har læst
modpartens: Om han aggressiv og klar til at slå først eller
om hun er køligt afventende, siger Lars Mogensen og
forfatteren Josefine Ottesen, der sammen har skrevet bogen
»Konflikthåndtering, Håndbog for hverdagens krigere.« Foto:
Brian Berg
Kom godt ind i - og ud af -
konflikten
Konflikter kan ikke undgås. Men man kan
undgå misforståelser og uhensigtsmæssige reaktioner i
forbindelse med konflikterne. Det kræver at du:
- er opmærksom på, hvordan din krop reagerer og hvilke
signaler, den sender
- er opmærksom på, hvilke signaler, din modpart sender
- er 100 procent nærværende
- siger, hvad du mener
- lytter efter, hvad din modpart rent faktisk siger
- prøver at se behovet bag det, der bliver sagt
- beslutter dig for, hvad du vil have ud af konflikten: Vil
du finde en løsning, begge parter er tilfredse med eller vil
du have ret for enhver pris?
- vælger din kampplads. Selv om der er lagt op til konflikt,
kan du vælge at træde til side og lade angrebet prelle af
Kilde: Lars Mogensen og Josefine Ottesen
|
Hent artiklen
som PDF |
|
