| |
Find krigeren i kroppen
Konflikter er en gave, der
udvikler. Så find din indre kriger frem, find ud af, hvad du
vil, og hvordan du får det sagt. Forfatteren Josefine
Ottesen og konfliktcoachen Lars Mogensen råder dig til at
begynde med at mærke efter…
Af Jo Brand, BT
Måske er du overhund og galper op, hver gang der er optræk
til en konflikt i håbet om, at du overdøver resten af
flokken. Eller måske er du underhund og kryber langs væggen,
så du undgår at deltage i nogen form for konfrontation. Lige
meget hvad så er ingen af delene hensigtsmæssige måder at
løse en konflikt på. Det mener den 51-årige forfatter
Josefine Ottesen og den 36-årige konfliktcoach Lars
Mogensen, der har slået sig sammen og skrevet bogen
”Konflikthåndtering – håndbog for hverdagens krigere.”
”Hvis man er overhund, reagerer man på at få ret i stedet
for at løse problemet. Hvis man er underhund, får man ikke
sagt, det man vil. I stedet forsøger man at være overhund i
andre konflikter for at skabe balance - fx derhjemme hvor
man så tømmer skraldespanden i hovedet på de mennesker, som
man er mest sikker på elsker én. Og det er en meget dårlig
strategi,” forklarer Josefine Ottesen.
Hun og Lars Mogensen mødte hinanden tilfældigt i et
fitnesscenter på Fyn i 2004, hvor Lars arbejdede som træner,
og Josefine kom for at styrketræne. Umiddelbart skulle man
ikke tro, at de havde noget til fælles. Men så alligevel:
Forfatteren Josefine Ottesen er uddannet skuespiller og
cand. phil i dramaturgi og har bl.a. skrevet trilogien
”Krigeren” om trællen Odd, der vokser op og bliver kriger.
Ved siden af sine jobs har hun dyrket kampsporten aikido.
Lars Mogensen har en baggrund som en lidt for voldsom
teenager, der lærte at styre sit temperament ved hjælp af
karateformen kyokushinkai, og senere tog en uddannelse som
anlægsgartner og skolelærer. Han har arbejdet med unge
kriminelle og er i dag konfliktcoach og foredragsholder. Og
netop Lars’ baggrund gjorde Josefine interesseret, fordi
hans udvikling mindede om Odds i hendes bog.
Efter de indledende samtaler i fitnesscentret om kampsport,
begyndte de at tale om krigeren som arketype og de positive
værdier, der knytter sig til ham – eller hende. Og som gør,
at de konflikter, man støder på i hverdagen, bliver
udviklende i stedet for hæmmende.
”Som kriger skal man være nærværende – for hvis man står
overfor en modstander og tænker på frikadellerne derhjemme,
så er det jo af med hovedet på den ene eller den anden måde.
Man skal mærke efter og vide, hvad der sker i én. Og man
skal turde sige, hvordan man har det og stå ved det. Og når
man siger ja til de tre kriger idealer, så tager man også
hånd om sit eget liv,” forklarer Josefine Ottesen.
Hun sagde selv først nej, da Lars Mogensen bad hende om at
skrive bogen, men opgav til sidst modstanden og indvilgede i
at gøre det på den betingelse, at hun havde ret til at
droppe projektet, når som helst, hvis hun ikke længere
synes, der var sjovt. Det skete ikke, og den 30. marts
kommer bogen, der bygger på Lars Mogensens erfaringer, på
gaden.
”Jeg synes, der manglede en håndbog for ganske almindelige
mennesker baseret på praktisk viden. Selvfølgelig har alle
mennesker godt af at læse teori om konflikter, men skal man
blive bedre til at løse dem, handler det om at finde ud af,
hvem man er som person. Og der er sindssygt meget at lære om
sig selv i de her konflikter. Konflikter er nødvendige, hvis
man vil lære sig selv at kende. For hvorfor reagerer man,
som man gør? Så en god dag er ikke en dag uden konflikter,
men en dag, hvor man håndterer sine konflikter efter bedste
evne,” siger Lars Mogensen.
En af bogens vigtigste pointer er, at man hvis man skal
håndtere konflikten som en kriger, er det vigtigt at man er
nærværende, så man er klar over, hvor man selv står. For
først i det øjeblik kan man vurdere, om man ønsker at gå ind
konflikten i eller om det er mere hensigtsmæssigt at træde
et skridt tilbage.
”Ved at lære sine egne grundindstillinger at kende, så ved
man: ”Okay, når det her sker, så er det fordi, at der er et
eller andet på færre, og hvis jeg ikke bare lader mig rive
med, så kan jeg finde ud af, hvad det er, før jeg
reagerer”,” forklarer Lars Mogensen.
Hvordan ens krop reagerer, når der er optræk til konflikt
afhænger det enkelte menneske:
”Det er meget forskelligt, hvor man mærker konflikten. Den
rammer tit i maven, andre holder op med at trække vejret
eller begynder at svede. Men det, der er vigtigt, er, at man
lærer sin egen reaktion at kende, så man ved, hvad det
betyder, når den kommer,” lyder det fra konfliktcoachen.
Og forfatteren Josefine Ottesen kommer med et eksempel:
”Hvis man fx lige har stået og lavet mad og ens mand siger:
”Jeg gider ikke tage opvasken,” så mærker man det måske i
maven, men tænker ikke over det, og i stedet lader man
konflikten accelerere. Men hvis man nu finder ud af, hvorfor
man får ondt i maven, vil man opdage, at det, der generer,
ofte ikke der det, der bliver sagt, men det man tror, der
ligger under - fx holdningen: ”Jeg gider ikke tage opvasken,
og jeg er skide ligeglad med, at du har stået og lavet mad,
for det rager mig en papand.” Og når man bliver klar over
det, kan man sige til sin mand: ”Når du siger det der, så
får jeg det rigtig dårligt. Det er ligesom om, du
overhovedet ikke synes, det er fedt, at jeg har lavet mad.
Skal jeg i virkeligheden lade være? Det betyder meget for
mig at lave mad, men det kan godt være, at det i
virkeligheden ikke betyder noget for dig?” På den måde ender
diskussionen ikke med, at man siger: ”Du skal,” og han
siger: ”Nej jeg vil ej.” I stedet bliver det muligt at komme
videre,” siger Josefine Ottesen.
Men hvad med hende selv og Lars Mogensen – har der været
nogen konflikter mellem det umage par under tilblivelsen af
bogen?
”Nej, for Lars har vidst, at hvis der var nogle problemer,
så gik jeg…ha ha ha,” lyder det fra Josefine Ottesen. ”Nej
helt alvorligt, så har det faktisk fungeret fantastisk,”
lyder det fra dem begge to.
|
|
Mærk efter konflikten
Når nogle overtræder dine grænser, eller du overtræder nogle
andres grænser, opstår der en konflikt. Men det er ikke alle
konflikter, der er værd at tage. Mærk efter, hvilke du skal
kaste sig ud i.
I de fleste tilfælde er 90 procent af konfliktens tema
styret af fortiden, mens kun 10 procent handler om den
aktuelle situation. For at finde frem til en løsning på en
konflikt, er det dermed nødvendigt, at du finder ud af, hvad
det er i din fortid, der gør, at du reagerer, som du gør.
Folk der undgår konflikter, kan ofte ikke lide det, der sker
i kroppen, når der opstår en konflikt - hvad enten det er på
arbejdet eller med partneren. Men lad ikke kroppen blive din
fjende, accepter i stedet følelsen og mærk efter. Det gælder
også hvis du er typen, der undgår at mærke efter, ved at
kaste dig ud i den ene konflikt efter den anden med det ene
formål at vinde.
At ignorere kroppen er at trække tæppet væk under dig selv,
for når kroppen reagerer, er det fordi, der sker noget inde
i dig. Så sig goddag til konflikterne. De er en del af dit
liv, og du skal finde ud af at håndtere dem på en måde, så
du bliver klogere.
Lad være med at angrib. Fortæl i stedet for, hvordan du har
det. Men tilpas dit sprog til den person, du taler med. Hvis
du fx med blød stemme siger til en arrig teenager: ”Det jeg
oplever lige nu er…” så vil hun jo sige: ”Hvad fanden er det
for noget psyko-fis.”
Husk, at du risikerer noget ved at gå ind i en konflikt. Der
er en konsekvens. Fx kan der komme en situation i et
parforhold, hvor du finder ud af, at konflikten ikke kan
løses, og at I er nødt til at gå hver til sit.
Kilde: Josefine Ottesen og Lars Mogensen
|
|
|