| |
Krig i familien
UFRED: En god dag er ikke en
dag med fred, men en dag, hvor man har håndteret
konflikterne klogt, mener forfatteren Lars Mogensen, som har
gjort konflikthåndtering til sit speciale
Af Else Marie Nygaard, Kristeligt Dagblad
Vi skændes, men er sjældent gode til det. Det mener Lars
Mortensen, som har gjort menneskers konflikter til sit
speciale.
Efter at have trænet karate i en årrække, blev den 36-årige
fynbo bedt om at undervise dørmænd i at klare tilspidsede
situationer. Her fandt han ud af, at de ikke så meget havde
brug for at lære fysiske kneb, men snarere havde behov for
at lære, hvordan de mentalt klarede de pressede situationer.
Siden har han arbejdet videre med såkaldt ikke voldelig
kommunikation og opdaget, at blandt andre pædagoger og
lærere har haft glæde af hans viden på området. Med
forfatteren Josefine Ottesen som sparringspartner og
medforfatter har han skrevet bogen "Konflikthåndtering", som
udkommer i næste uge.
Hvorfor er det vigtigt at lære konflikthåndtering?
– Fordi konflikter er en del af livet, med mindre du stiger
på et tog uden passagerer. Naturligvis kan du også vælge at
opøve evnen til at bøje af i stedet for at tage
konflikterne, men det er ikke en klog strategi. Er det din
taktik, bliver du tromlet ned gang på gang.
– Jeg mener, konflikter er en del af livet. De fylder måske
ti procent af din tid, men mentalt kan stridigheder lægge
beslag på 80 procent af tilværelsen. På den baggrund bør vi
overveje, hvordan vi takler konflikter i stedet for at være
kede af, at vi er kommet i en konflikt. Jeg vil gå så vidt
som til at sige, at konflikter er den modstand, vi har brug
for for at lære at forvalte vores liv, siger Lars Mortensen.
Vi kan skændes, før vi kan gå, hvorfor er vi så ikke bedre
til at klare konflikter?
– Når vi er i en konflikt, kan vi som regel ikke overskue
problemet, fordi vi handler i affekt. Hvis vi ikke kender
vores egen reaktion, bliver vi som regel "snigløbet" af
kroppen, og før vi ved af det, er vi dybt involveret i en
kamp om at få ret. De fleste reagerer ved at være
konfliktsky. "Du får ret og jeg får fred," er en typisk måde
at tage luften ud af en konflikt på , men det løser den jo
ikke. Man kan også tænde på konfrontationen som
konfliktskaber og kaste sig ud i et rasende skænderi, og
hvornår har det lige løst noget?
– Selvfølgelig kan det være udmærket, at man ikke rejser
børster hver gang, men hvis man ikke vælger sine kampe,
risikerer man at blive tromlet ned. Søger man på den anden
side hovedløst konflikten og betragter alt, hvad der foregår
omkring en, som potentielt truende, ødelægger man sine egne
muligheder for at opbygge gode relationer.
I bogen skriver I om "hverdagens krigere". Hvordan kan det
være et ideal at være kriger?
– Man skal være kriger i sit eget liv. Ikke som vikingen,
der bare kaster sig ud i kampen, men som samuraien, der er
100 procent nærværende. At være kriger på den gode måde vil
sige, at man kender sin krop og er tryg ved dens reaktioner,
så man kan bevare nærværet, når en situation spidser til.
Det giver én mulighed for at mærke, hvad der rent faktisk
sker, og dermed udtrykke sine tanker og følelser, så den
anden kan forstå, hvad man mener. En klassisk fejl ved
konflikter i familien er, at du taler hårdt til børnene,
samtidig med at du gør andre ting.
Hvad kendetegner en sådan kriger?
– Den gode kriger er nærværende, for det er forudsætningen
for, at man kan høre og gennemskue, hvad konflikten rent
faktisk går ud på, og derfor kan bidrage med noget, der
peger hen imod en løsning i stedet for bare pr. automatik at
lade sig rive med af en ophidset stemning. Og krigeren har
desuden mod til at høre, hvad ægtefællen har at sige, i
stedet for at afbryde og argumentere voldsomt for sin egen
version af sagen, siger Lars Mortensen.
|
|

En klassisk fejl ved konflikter i
familien er, at du taler hårdt til børnene, samtidig med at du gør
andre ting, siger Lars Mogensen. |
|